• Chipgiganten Nvidia syvdobler overskud efter stort år for AI

    المصدر: BDK Finans / 21 فبراير 2024 23:24:04   America/Chicago

    Nvidia, som laver grafikkort og andre mikrochips, har i finansårets fjerde kvartal syvdoblet sit overskud sammenlignet med sidste år, og selskabets aktie er sendt i vejret i det amerikanske eftermarked. Selskabet kan i sit regnskab berette om et overskud for kvartalet på 12,3 milliarder dollar. Det svarer til 84,83 milliarder kroner og er 769 procent højere end for samme kvartal sidste år. Nvidias aktie var omkring klokken 23.00 dansk tid onsdag steget med cirka 9,5 procent i eftermarkedet. - Accelereret computerkraft og generativ kunstig intelligens har nået et vendepunkt. Efterspørgslen er på himmelfart globalt både for virksomheder, brancher og lande, siger Jensen Huang, som er stifter og administrerende direktør for Nvidia i en pressemeddelelse. Nvidias omsætning er steget til 22,1 milliard dollar. Det svarer til 152,4 milliarder kroner og er mere end to og en halv gange så meget som samme kvartal sidste år, hvor omsætningen lød på på 6,1 milliard dollar - cirka 41,7 milliarder kroner. Kunstig intelligens begyndte for alvor at tage fart sidste år. Den populære chatbot ChatGPT blev lanceret ved udgangen af 2022, og særligt i løbet af 2023 blev den og andre AI-produkter, som ved brug af kunstig intelligens kan fremstille indhold, taget i brug af virksomheder og private. Kunstig intelligens fremstilles typisk ved, at man fodrer nogle ekstremt kraftfulde computere med store datasæt. Algoritmer bruger de store datasæt til at identificere mønstre og blive klogere. Nvidia laver mange af de mest populære mikrochips - særligt dets serie af RTX-grafikkort - til at træne AI-modellerne med, og det ses tydeligt i omsætningstallene for det seneste finansår. For hele finansåret mere end fordoblede Nvidia sin omsætning fra 27 milliarder dollar - cirka 186,2 milliarder kroner - til 60,9 milliarder dollar, som svarer til 420 milliarder kroner. - Nvidia RTX, som vi lancerede for mindre end seks år siden, er nu en enorm platform for generativ kunstig intelligens, som bruges af 100 millioner gamere og indholdsproducenter, siger Jensen Huang. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/virksomheder/chipgiganten-nvidia-syvdobler-overskud-efter-stort-aar-for-ai
شارك على،